Baltorpvej 20
2750 Ballerup
44643232

Fakta om Baltoppen Bio

Hvor
Baltoppen Bio
Baltorpvej 20
2750 Ballerup

Du kan læse mere om, transport til og fra biografen her.


Åbningstider
Billetsalget åbner hver dag ½ time før første forestilling og lukker cirka kl. 21.00.

Du kan læse mere om åbningstider, og generelle betingelser her.


Vores sale
Biografen rummer to gode biografsale med plads til i alt 229 personer. I 2001 var Baltoppen Bio den første biograf i Danmark med 'elektronisk billetkøb', som det hed så højtideligt på det tidspunkt. I sal 1 er der plads til 168, mens der i sal 2 er plads til 62.


Danmarks første digitale biograf
Biografen blev med digitalisering af filmfremvisning den første biograf i Danmark, der udelukkende viste film digitalt. Samtidig er Baltoppen Bio også en af de allerførste biografer i Danmark, der har satset på det aktive 3D system XPand 3D. Det betyder, at vi har undgået at skifte vores biograflærreder ud med sølvlærreder. Vi synes ikke, at almindelige 2D film vises godt nok på sølvlærreder, da dele af billedet bliver unaturligt mørkt, når man sidder for langt ude i siden, og vi vil gerne byde på rigtig flot 3D. Derudover er biografen også udstyret med det helt nye HFR 3D modul i begge sale. HFR står for Higher Frame Rate, og det betyder i dette tilfælde 48 billeder per sekund.

Digital Film bliver fremvist med NEC 2K4, hvor 2K står for over to tusinde horisontale linjer på lærredet. Det vil sige, at biografens billedkvalitet er endnu mere mættet end Full HD, som du kender fra fjernsynet derhjemme.


Lyden
Lyden afvikles i Dolby Digital 7.1 Surround, når det er muligt. Det betyder, at du har hele 8 kanaler med lyd, der fordeler lyden rundt i salene. Modsat 5.1 surround, så giver 7.1 surround med 4 bagkanaler en endnu mere detaljeret og nuanceret surroundlyd, der er med til at give en bedre og mere omsluttende lydoplevelse.


BioSpil
I februar 2017 er Baltoppen Bio den første biograf der udenfor Nordisk Film Biografer tilbyder BioSpil på biograflærredet før filmforestillingen. Du kan også opleve det til specielle fremvisninger i fx ferier og helligdage.






Renovering af sal 2
I marts måned 2013 blev sal 2 renoveret.
Salen er gået fra 100 til 61 pladser med 140 cm mellem rækkerne, og stolene er udstyrede med dobbelte armlæn og kopholdere for ekstra komfort. Der er nu også plads til 2 handicappladser.

Salens vægge er delvist udstyrede med Fiberfloat med klassiske filmmotiver. Det gamle Tannoy lydanlæg er udskiftet med JBL højttalere hele vejen rundt, og de er igen understøttet af Crown forstærkere. Salens indgang er flyttet, og der er kommet nyt stole- og trinlys.

Alt i alt var det en ordentlig omgang, som forbedrer de gode biografoplevelser. Biografsalen har fået kælenavnet: ALFRED.



Udskiftning af stole i sal 1
I september 2015 startede udskiftningen af stole i sal 1, og foreløbigt er halvdelen udskiftet til nye magelige stole med kopholdere. Tak til de mange der har bidraget med små og store beløb til udskiftningen! Vi er meget glade for jeres bidrag og omsætter det i flere dejlige biografoplevelser her i den hyggelige lokalbiograf.