Baltorpvej 20
2750 Ballerup
44643232

ALFRED Filmklub - 13 Filmperler i 2020

Velkommen i Baltoppen Bios egen filmklub


I Alfred har du mulighed for at se nyere og ældre filmperler og blive en del af et hyggeligt filmfællesskab. Vi har sammensat et bredt program med film fra især Hollywood og Danmark, og hver forestilling indledes med et interessant oplæg. Alle film med noget på hjerte eller med en særlig plads i filmhistorien.

Der er 13 film med spændende oplæg i sæsonen 2020, og med undtagelse af nytårsklassikeren er billetprisen kr. 80,- Når du køber billet til en af forestillingerne, så bliver du automatisk medlem, og det er helt gratis at være med i Alfred.

Alle er velkomne, og hvis du har yderligere spørgsmål, så send os gerne en mail, ring til os eller spørg i biografen, hvor du også kan finde et program med en oversigt over sæsonens film.

Vi glæder os til at se filmperler sammen i 2020!


Med venlig hilsen,

Jan Boye Thomsen,

Biografdirektør
BALTOPPEN BIO



 

 
E-mail:    
 
Mobil:    
 
 

mandag 24. februar

Blinkende lygter - Alfred / Cin


A

    mandag 24. februar

    2t 20min

    Tilladt over 15 år

    Blinkende lygter - Alfred / Cin

    18:30
    A - Sal 1
    VÆLG SPILLETIDSPUNKT
    A
    Første film i "13 Filmperler" serien med 30 minutters introduktion af Sarah Iben Almbjerg.

    En kuffert med fire millioner i kontanter, en sportstaske proppet med skarpladte håndvåben og en flok gavflabe på overlevelsestur langt fra deres vante omgivelser.

    Gangsterkomedie-hittet ’Blinkende lygter’, som fyldte biografsale landet over i 2000 og vandt publikumsprisen ved årets Robertuddeling, kan fejre 20-års jubilæum. Velkommen til et gensyn med en sjældent velspillet actionfilm om fire kriminelle mænds venskab og deres udvikling fra hårdkogte københavner-gangstere til socialt accepterede kroværter i det sønderjyske.

    Sammen med sine barndomsvenner har Torkild (Søren Pilmark) i årevis smuglet, stjålet og hælet sig gennem livet uden at nå de helt store højder. Ja, et allersidste kup skal afslutte en uglorværdig karriere og gøre ham gældsfri, så et nyt liv kan begynde. Men samme nat står han pludselig over for en alt for stor fristelse...
    Biografpremiere: Lørdag 1. februar
    Instruktion: Anders Thomas Jensen
    Skuespillere: Søren Pilmark, Ulrich Thomsen, Mads Mikkelsen, Nikolaj Lie Kaas, Sofie Gråbøl m.fl.
    Spilletid: 02:20
    Censur: Tilladt for børn over 15 år

    mandag 23. marts

    Forrest Gump - Cin Præs


    A

      mandag 23. marts

      2t 52min

      Tilladt over 15 år

      Forrest Gump - Cin Præs

      18:30
      A - Sal 1
      VÆLG SPILLETIDSPUNKT
      A
      2. Film i "13 filmperler" serien med 30 minutters introduktion af Niels Bjerre-Poulsen.


      Robert Zemeckis rørende og charmerende Oscarvinder fra 1994 har det hele: stemning, musik, historie og en fantastisk skæbne i titelfiguren, den enfoldige men godhjertede Forrest Gump, spillet forrygende af Tom Hanks.

      Forrest Gump er den elskelige antihelt, der fører tilskueren gennem et forrygende ridt af højdepunkter fra det 20. århundredes USA fra Elvis over Martin Luther King til Vietnamkrigen. “Jeg har aldrig mødt en som Forrest Gump i en film, og for den sags skyld har jeg aldrig set en film som ’Forrest Gump’. Sikke en magisk film.” skrev den legendariske amerikanske filmanmelder Roger Ebert.
      Biografpremiere: Lørdag 1. februar
      Instruktion: Robert Zemeckis
      Skuespillere: Tom Hanks, Robin Wright, Gary Sinise, m.fl.
      Spilletid: 02:52
      Censur: Tilladt for børn over 15 år

      fredag 10. april

      Easter Parade - Alfred påskeklassiker


      A

        fredag 10. april

        2t 18min

        Ikke vurderet

        Easter Parade - Alfred påskeklassiker

        13:30
        A - Sal 1
        VÆLG SPILLETIDSPUNKT
        A
        Påskeklassiker og tredje film i "13 Filmperler" serien med 30 minutters introduktion af Jan Boye Thomsen.

        Årets påskeklassiker er Easter Parade med stjernerne Judy Garland og Fred Astaire i den klassiske musical fyldt med dans og Irving Berlins musik.

        I filmen bliver Don Hewes svigtet af sin faste dansepartner lige før en forestilling på Broadway. Han indgår et væddemål om at kunne skabe en stjerne ud af korpigen, Hannah. Hun viser sig dog at være særdeles talentfuld.

        Glæd dig til at se eller gense en ægte musicalperle på biografens store lærred sammen med andre muscial, klassiker - interesserede!

        Biografpremiere: Fredag 10. april
        Instruktion: Charles Walters
        Skuespillere: Judy Garland, Fred Astaire, Peter Lawford
        Spilletid: 02:18
        Censur: Ikke vurderet

        mandag 27. april

        Blues Brothers - Alfred


        A

          mandag 27. april

          2t 43min

          Tilladt for alle

          Blues Brothers - Alfred

          18:30
          A - Sal 1
          VÆLG SPILLETIDSPUNKT
          A
          Fjerde film i "13 Filmperler" serien med 30 minutters introduktion af Jan Boye Thomsen.

          Filmen handler om Jake og Elwood, der elsker blues. De beslutter sig for at samle deres gamle band for at samle ind til det børnehjem, hvor de voksede op.

          The Blues Brothers er en kultklassiker, som opstod fra en Saturday Night Live sketch, og filmen er ikke mindst kendt for sine talrige gæstestjerner som fx Aretha Franklin, James Brown og Ray Charles.

          'The Blues Brothers' - en spillefilm over en sketch fra det amerikanske underholdningsshow Saturday Night Live - er gået hen og blevet en af vor tids største kult-klassikere.
          Da Jake Blues bliver løsladt fra fængslet, tager han og hans bror Elwood på besøg på det børnehjem, hvor de blev opfostret af nonner. De finder ud af, at kirken har trukket sin støtte tilbage og vil sælge ejendommen, medmindre ejendomsskatten bliver betalt inden for 11 dage.
          Brødrene beslutter at skaffe pengene ved at samle deres gamle bluesband og stable et kæmpeshow på benene. Men selvom de er 'Guds udsendte', skaffer de sig fjender overalt.
          Filmen er fyldt med musik og bl.a. Ray Charles, Aretha Franklin og James Brown er med.
          Biografpremiere: Mandag 27. april
          Instruktion: John Landis
          Skuespillere: Dan Akroyd, John Belushi
          Spilletid: 02:43
          Censur: Tilladt for alle

          mandag 11. maj

          Ghost - Alfred


          A

            mandag 11. maj

            2t 37min

            Ikke vurderet

            Ghost - Alfred

            18:30
            A - Sal 1
            VÆLG SPILLETIDSPUNKT
            A
            Femte film i "13 Filmperler" serien med 30 minutters introduktion af Jan Boye Thomsen.

            Det er 30 år siden, at Ghost havde premiere, og nu har du muligheden for at se eller gense alle tiders romantiske drama. Patrick Swayze spiller Sam, der bliver myrdet. Hans efterladte kone Molly - spillet af Demi Moore - er tilbage alene, men hun er også i fare, og nu må Sam via mediet Oda Mae - mesterligt spillet af Whoopi Goldberg - forsøge at advare Molly. Filmen var nomineret til 5 Oscars.
            Biografpremiere: Søndag 10. maj
            Instruktion: Jerry Zucker
            Skuespillere: Patrick Swayze, Demi Moore, Whoopi Goldberg
            Spilletid: 02:37
            Censur: Ikke vurderet

            mandag 3. august

            Jurassic Park - Alfred


            A

              mandag 3. august

              2t 37min

              Ikke vurderet

              Jurassic Park - Alfred

              18:30
              A - Sal 1
              VÆLG SPILLETIDSPUNKT
              A
              Sjette film i "13 Filmperler" serien med 30 minutters introduktion af Mads Viktorius.

              Oplev Steven Spielbergs skelsættende mesterværk, der rykkede grænserne for computerskabte effekter. Filmen tager udgangspunkt i skabelsen af en forlystelsespark med ægte dinosaurer. Det hele er på én gang fascinerende og frygtindgydende. Det hele går dog galt under en tidlig fremvisning af parken, og pludselig må gæsterne løbe for livet - det hele tilsat John Williams' fantastiske musik.
              Biografpremiere: Mandag 3. august
              Instruktion: Steven Spielberg
              Skuespillere: Sam Neill, Laura Dern, Jeff Goldblum
              Spilletid: 02:37
              Censur: Ikke vurderet

              mandag 24. august

              Pretty Woman - Alfred


              A

                mandag 24. august

                2t 29min

                Tilladt for alle

                Pretty Woman - Alfred

                18:30
                A - Sal 1
                VÆLG SPILLETIDSPUNKT
                A
                Syvende film i "13 Filmperler" serien med 30 minutters introduktion af filmanmelder og debattør Ida Rud.


                Det er 30 år siden, at Julia Roberts fik sit store gennembrud som den prostituerede Vivian, der møder forretningsmanden Edward, spillet af Richard Gere. Det bliver begyndelsen på en rutsjebanetur fra at være ren forretning til, at de forelsker sig i hinanden. Se eller gense en af 90'ernes største romantiske komedier.
                Biografpremiere: Mandag 24. august
                Instruktion: Garry Marshall
                Skuespillere: Julia Roberts, Richard Gere, Jason Alexander
                Spilletid: 02:29
                Censur: Tilladt for alle

                mandag 21. september

                Drømmen - Cin Præs


                A

                  mandag 21. september

                  2t 15min

                  Tilladt over 11 år

                  Drømmen - Cin Præs

                  18:30
                  A - Sal 1
                  VÆLG SPILLETIDSPUNKT
                  A
                  Ottende film i "13 Filmperler" serien.


                  13-årige Fritz er ikke vellidt af Rektor Lindum-Svendsen. Da skolelederen i en afstraffelsesaktion går over grænsen og flår Fritz’ øre halvt af, beslutter Fritz’ forældre, at ret skal være ret, og anklager rektoren for vold.

                  Men de er simple landbofolk, og rektor bakkes op af både skolebestyrelse og lærere på nær den unge Freddie Svale, der ansporer Fritz til oprør. Niels Arden Oplevs film om skolemiljø og frigørelse i 1960’ernes Danmark var en af de mest omtalte film i 2006.

                  ”Med sin tillidserklæring til individet, sin modstand mod den sorte skole og sin hyldest til sammenholdet i en god familie, er ’Drømmen’ en film af klassisk tilsnit,” skrev Weekendavisen. Filmen modtog en håndfuld Robert-priser og mere end 25 internationale anerkendelser og blev Ardens Oplevs store gennembrud.
                  Biografpremiere: Lørdag 1. februar
                  Instruktion: Niels Arden Oplev
                  Skuespillere: Bent Mejding, Anders W. Berthelsen, Jens Jørn Spottag, m.fl.
                  Spilletid: 02:15
                  Censur: Tilladt for børn over 11 år

                  mandag 26. oktober

                  Danmark (PH 1935) - Cin Præs


                  A

                    mandag 26. oktober

                    1t 25min

                    Tilladt for alle

                    Danmark (PH 1935) - Cin Præs

                    18:30
                    A - Sal 1
                    VÆLG SPILLETIDSPUNKT
                    A
                    Niende film i "13 Filmperler" serien med 30 minutters introduktion af filmanmelder og forfatter Katrine Sommer Boysen.


                    Kameraet danser kulturoptimistisk gennem landskaber af glade cykelpiger og dampende lokomotiver. Vi ser de danske færger fyldes med trafik, følger rutebilen med cykler på taget, er ved Vesterhavets brænding og når til København, da neonlyset tændes og danserestauranterne åbner.

                    PHs Danmarksfilm er en jazzet hyldest til Danmarks hverdagsliv og livsrytme med fokus på landbrug, eksport og infrastrukturen nyeste teknologi. Et vigtigt stykke dansk filmhistorie, som først mange år efter sin tilblivelse fortjent har fået ros for sit mosaiske, uromantiske og musikalske portræt af nationen.
                    Biografpremiere: Lørdag 1. februar
                    Instruktion: Poul Henningsen
                    Skuespillere: Poul Henningsen, Karl Bjarnhof, King Christian X
                    Spilletid: 01:25
                    Censur: Tilladt for alle

                    mandag 16. november

                    Woodstock (Directors Cut) - Cin Præs


                    A

                      mandag 16. november

                      3t 36min

                      Tilladt over 15 år

                      Woodstock (Directors Cut) - Cin Præs

                      18:00
                      A - Sal 1
                      VÆLG SPILLETIDSPUNKT
                      A
                      Tiende film i "13 Filmperler" serien med 30 minutters introduktion af musikjournalist Mikkel Falk Møller.


                      ’Woodstock’ 50 år! Michael Wadleighs Oscar-belønnede maratonportræt af Woodstock-festivalen betragtes af mange som festivalfilmen over alle festivalfilm.

                      Gennem tre mytiske dage i august 1969 stillede instruktøren og hans crew (der bl.a. talte en ung Martin Scorsese) skarpt på alle tiders største og mest overrumplende event med kærlighed, fred, musik og mere end 400.000 ekstatiske mennesker som kalejdoskopisk omdrejningspunkt. ’Woodstock’ er et uforligneligt melodisk-historisk dokument om en generation og dens frigørelse, men også et kapitel om dens dialog med det omgivende samfund.

                      I centrum er optagelser af hippier og hedonister og selvfølgelig tidens store musikalske ikoner for fuld udblæsning – The Who, Crosby, Stills & Nash, Santana, Jimi Hendrix, Janis Joplin, Sly and the Family Stone og andre hotte navne – men det allestedsnærværende kamerahold bevæger sig også væk fra festivalens epicenter og ud blandt de mere forbeholdne lokale beboere på ”den anden side”.
                      Biografpremiere: Lørdag 1. februar
                      Instruktion: Michael Wadleigh
                      Skuespillere: Joan Baez, Richie Havens, Roger Daltrey, The Who, Joe Cocker m.fl.
                      Spilletid: 03:36
                      Censur: Tilladt for børn over 15 år

                      mandag 14. december

                      Mine aftener i Paradis - Cin Præs


                      A

                        mandag 14. december

                        2t 35min

                        Anbefalet over 7 år

                        Mine aftener i Paradis - Cin Præs

                        18:30
                        A - Sal 1
                        VÆLG SPILLETIDSPUNKT
                        A
                        Ellevte film i "13 Filmperler" serien med 30 minutters introduktion af biografdirektør Jan Boye Thomsen.


                        I efterkrigstidens Italien bliver den faderløse dreng Salvatore (med tilnavnet Toto) ven med den gemytlige Alfredo (Philippe Noiret), der er operatør i den lokale biograf.

                        Fortællingen om det gryende far/søn-forhold mellem det umage par er både en utilsløret hyldest til fascinationskraften ved film og en nostalgisk rejse tilbage til opvækstens magiske tid. ’Mine aftener i Paradis’ charmede sig til både Juryens Store Pris i Cannes og en Oscar for bedste fremmedsprogede film – og har fortsat en varm plads i hjertet hos filmelskere verden over.
                        Biografpremiere: Lørdag 1. februar
                        Instruktion: Giuseppe Tornatore
                        Skuespillere: Philippe Noiret, Enzo Cannavale, Salvatore Cascio, Marco Leonardi m.fl.
                        Spilletid: 02:35
                        Censur: Frarådes for børn under 7 år

                        onsdag 23. december

                        It's a Wonderful Life - Alfred


                        A

                          onsdag 23. december

                          2t 10min

                          Ikke vurderet

                          It's a Wonderful Life - Alfred

                          14:00
                          A - Sal 1
                          VÆLG SPILLETIDSPUNKT
                          A
                          JULEKLASSIKER og tolvte film i "13 Filmperler" serien med 30 minutters introduktion af Jan Boye Thomsen.

                          James Stewart spiller rollen som den deprimerede George Bailey. Han er på selvmordets rand, men han kommer dog på andre tanker, da han får besøg af en engel, som viser ham, hvordan verden ville se ud uden ham. En af amerikansk films mest tidsløse og hjertevarme juleklassikere, som man kan se igen og igen.

                          Dette er den allerstørste og romantiske julefilm ever - se den sammen med andre og nyd julemagien.

                          GLÆDELIG og LYKKELIG JUL til alle fra Baltoppen Bio!
                          Biografpremiere: Onsdag 23. december
                          Instruktion: Frank Capra
                          Skuespillere: James Stewart, Donna Reed, Lionel Barrymore
                          Spilletid: 02:10
                          Censur: Ikke vurderet

                          torsdag 31. december

                          My Fair Lady - nytårsklassiker


                          A

                            torsdag 31. december

                            2t 50min

                            Ikke vurderet

                            My Fair Lady - nytårsklassiker

                            13:30
                            A - Sal 1
                            VÆLG SPILLETIDSPUNKT
                            A
                            Nytårsklassiker. 13. og sidste film i "13 Filmperler" serien med 30 minutters introduktion af Jan Boye Thomsen.

                            SIDSTE klassiker i Baltoppen Bio!!

                            I år kan vi nyde at se Rex Harrington og Audrey Hepburn i den skønne musical My Fair Lady. Rex Harrington spiller en snobbet engelskprofessor, som indvilger i at lære en simpel blomstersælger at begå sig i Londons high society.

                            For at afslutte året med manér byder vi på boblevand og kransekage, lodtrækning og en lille konkurrence ;)

                            Godt Nytår fra alle i biografen!
                            Biografpremiere: Torsdag 31. december
                            Instruktion: George Cukor
                            Skuespillere: Audrey Hepburn, Rex Harrison, Stanley Holloway
                            Spilletid: 02:50
                            Censur: Ikke vurderet